Gener afgør om du har tilstrækkeligt D-vitamin
Visse genvariationer øger risikoen for et lavere D-vitaminniveau uanset om man får tilskud med D-vitamin eller kunstigt lys.
Det viser et ph.d.-studie fra DTU Fødevareinstituttet, som har undersøgt effekten af at spise en D-vitaminberiget kost eller blive bestrålet med kunstigt sollys i vintermånederne. Den berigede kost og det kunstige sollys har mindre effekt på D-vitaminniveauet hos personer med specifikke genvariationer. Resultaterne kan bruges til at identificere personer, som er genetisk prædisponerede for at have et lavere D-vitaminniveau.
D-vitamin har gennem livet stor betydning for knoglesundheden, ligesom et tilstrækkeligt D-vitaminniveau i nogle studier er blevet forbundet med en mindre risiko for hjertekar-, inflammations- og autoimmunsygdomme, bestemte kræftformer og død.
Hovedparten af danskerne får om sommeren dækket behovet for D-vitamin fra sollys. Når huden rammes af sollysets UVB-stråler, bliver D-vitamin dannet. I vinterhalvåret er solens UVB-stråler ikke stærke nok til, at D-vitamin kan dannes i huden, og danskerne må derfor fra oktober til marts dække behovet for D-vitamin gennem indtag fra kosten og kosttilskud.
{module also dvitamin}
Janna (Ioanna) Nissen fra DTU Fødevareinstituttet har i sit ph.d.-studie undersøgt forholdet mellem 25 genetiske variationer i syv forskellige gener og forsøgspersoners D-vitaminniveau i blodet i henholdsvis sensommeren og i slutningen af vinteren. Hun har også undersøgt effekten af seks måneders indtag af D-vitaminberiget brød og mælk og kunstig UVB-bestråling på forsøgspersonernes D-vitaminniveau set i forhold til deres gener.
Studiet viser, at de to gener CYP2R1 og GC har indflydelse på, hvor meget D-vitamin man har i blodet.
”Resultaterne viser, at personer, som er bærere af alle risiko-genvarianterne, har det laveste D-vitaminniveau i sensommeren, det største fald i D-vitaminniveau efter at have spist beriget brød og mælk hen over vinteren og den mindste stigning i D-vitaminniveau efter kunstig UVB-bestråling i forhold til bærere af færre eller ingen risiko-genvariationer,” forklarer Janna Nissen.
Genetisk disponering
”Studiets resultater kan bruges til at identificere genetisk prædisponerede personer, som har en øget risiko for at have et lavere D-vitaminniveau. Det vil i fremtiden være muligt ved hjælp af en gentest,” siger Janna Nissen.
{module also huden}
Ingen af de undersøgte personer i studiet var i D-vitaminmangel. På nuværende tidspunkt er det ikke klarlagt, hvorvidt personer, der er genetisk prædisponeret for et lavere D-vitaminniveau uden at have D-vitaminmangel, har en øget risiko for senere i livet at udvikle D-vitaminrelaterede sygdomme.