Skip to main content

Mistillid til andre kan behandles med en næsespray

{snippet modul199}
 
{module 187}

En næsespray, der gør det nemmere at tilgive og genvinde troen på andre efter at man der blevet svigtet. Det lyder umiddelbart ikke realistisk.

Men ifølge et studie offentliggjort i tidsskriftet Psychoneuroendocrinology er det muligvis inde for rækkevidde at kunne behandle mistillid til andre mennesker med et enkelt sprøjt med hormonet oxytocin.

Det har nemlig vist sig, at ’feel good-hormonet’ også virker sådan, at hvis man får en dosis efter en socialt dårlig oplevelse, er man mere tilbøjelig til igen at tro på andre mennesker.

Med et sprøjt oxytocin er reaktionen på en negativ reaktion fra omgivelserne ikke ’flugt eller kamp’, som ellers er normalt under den slags stress. Forskerne bag undersøgelsen på Concordia University’s Centre for Research in Human Development påviste, at man med oxytocin i blodet er mere tilbøjelig til at lægge mobning eller lignende bag sig og vende sig mod andre mennesker med åbent sind.

{module 205}

”For mennesker under pres, kan oxytocin måske øge motivationen til at række ud mod andre for at få støtte. Denne viden giver os grund til glæde, både generelt og for dem, der lider af en sygdom,” siger forskeren Christopher Cardoso.

Virkning mod depression

I undersøgelsen, gav forskerne 100 studerende en næsespray med enten oxytocin eller placebo (en spray helt uden virkning). Deltagerne fik også en personlighedstest for at se, hvem af dem, der var mest følelsesmæssigt påvirkede af dårlige oplevelser fra omgivelserne.

Derefter optrådte nogle af forskerne som studerende og påførte deltagerne social stress ved f.eks. at ignorere dem, afbryde dem når de talte eller bare være uenige med dem. Forskerne fandt, at de studerende, som blev påvirket af de negative oplevelser, var mere tilbøjelige til at tro på andre igen når de havde fået oxytocin, end dem, der havde fået næsespray med et uvirksomt stof.

Forskerne noterede sig, at disse resultater kan være ekstra nyttige i behandling af mentale tilstande som depression, der er forbundet med ulykke og tendens til at trække sig fra andre frem for at føle man bør bede andre om hjælp.

Oxytocin har måske også en yderligere positiv effekt. Et studie som er offentliggjort i Biological Psychiatry viser, at oxytocin muligvis kan sænke niveauet af stresshormonet corticol.