Skip to main content

Halvgamle er elendige bilister efter en drink

{snippet modul199}
 
{module 187}

Hvis du er over 55 år, kan bare en enkelt drink i blodet få fatal betydning for dine evner til at køre bil.

Et lille studie fra University of Florida så på, hvordan bare meget lidt alkohol påvirker bilkørslen. I studiet deltog 72 sunde mennesker, hvoraf halvdelen var i alderen fra 25 til 36 år og den anden halvdel var mellem 55 og 70 år.

At drikke et enkelt glas vin eller øl, øgede ikke deltagernes alkoholindhold i blodet med mere end 0.65 promille, men det var nok til at påvirke evnerne bag rattet hos bilister over 55 år.

”Dette studie antyder, at selv lave alkoholdoser, som kun fører til promiller indenfor den lovlige grænse, kan skade de mest grundlæggende køreevner hos ældre,” siger en af forskerne bag studiet, Alfredo Sklar fra Center for Addiction Research and Education på University of Florida College of Medicin.

Ved studiets begyndelse blev begge de undersøgte aldersgrupper bedt om at tage en test i en simulator, som havde både rat, bremse og gaspedal med lydeffekter via et stereoanlæg.

Deltagerne var ædru og kørte på en 5 km lang strækning, der simulerede snoet landevej. Forsøget inkluderede, at deltagerne skulle forholde sig til flere computerskærme foran og til siderne for at give indtryk af for- og sideruder i bilen. Der var også billeder af passerende biler.

En enkelt drink for meget

Forskerne undersøgte forsøgspersonernes evner til at holde sig i deres egen bane og at køre med en konstant hastighed, ligesom de tjekkede deres evner til at klare ’landevejens’ sving.

En anden dag blev deltagerne delt op i 3 grupper. En gruppe drak en drink uden alkohol, en anden drak en drink med alkohol, som gav en promille på 0.4, og den tredje gruppe indtog en drink, der gav en promille på 0.65.

De komme alle ud at ’køre’ igen. Og resultatet var, at for de unge forsøgspersoner havde det ingen indflydelse på kørslen, at de havde drukket en enkelt drink. Men for de ældre forsøgspersoner så det værre ud med præcisionen efter det, der svarede til mindre end en drink. Forskerne mener, at de ældre havde større følsomhed overfor alkoholens virkning.

Forskerne mener dog ikke, at yngre bilister skal tage resultaterne som udtryk for, at de kan køre med alkohol i blodet.

Selv om de ældre kørere i studiet var mere sensitive overfor cocktailen alkohol og kørsel end de yngre, så var den simulerede test langt mindre kompleks end virkelighedens trafik, som de fleste mennesker oplever den. Her kan der være fodgængere, dyr, mærkelig opførsel fra andre trafikanter, nødsituationer og uforudsigelige hændelser, som man skal være helt klar i hovedet for at kunne håndtere.

Undersøgelsens resultater er offentliggjort i tidsskriftet Psychopharmacology.