Skip to main content

Kvinder bedre til at vurdere andres følelser

Kvinder bruger flere områder af hjernen til at identificere andres mentale tilstand end mænd og det er vigtigt at tage højde for i behandling af psykiske problemer.

{snippet start}

Det viser en undersøgelse, hvor forskere fra Icahn School of Medicine på Mount Sinai, New York, har sammenlignet den måde mænd og kvinder skelner andres mentale tilstande, herunder andres overbevisninger, ønsker, hensigter og følelser.

Forskerne undersøgte hvordan 37 klinisk stabile deltagere diagnosticeret med skizofreni eller skizoaffektiv sygdom og 31 sunde kontrolpersoner for at se hvordan de behandlede andres følelser. Deltagerne identificerede andre menneskers følelser ved at se på billeder af øjne og lytte til historier. Desuden blev de præsenteret for lugtprøver. De fleste dyrearter er afhængige af lugtesansen for at bestemme andre dyrs hensigter.

De fandt ud af, at kvinder uden skizofreni brugte mere komplekse områder af deres hjerner til at identificere andres mentale tilstand. De raske mænd brugte mindre komplekse hjerneområder til at behandle andres mentale tilstande.

Både kvinder og mænd med skizofreni brugte mindre komplekse hjerneområder til at behandle andres følelsesmæssige tilstande. Mænd med skizofreni brugte mindre komplekse hjerneområder til behandling end sunde mænd.

"Kvinder og mænd er fundamentalt forskellige, og det er afgørende at udføre kønsspecifik forskning på tværs af psykiatrien og behandling i det hele taget," siger dr. Dolores Malaspina, der er directør for Psychosis Program og seniorforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i Social Neuroscience.

"Kønsstratificeret forskning er afgørende for at studere sociale processer generelt og især for tilstande som skizofreni, der viser sig forskelligt hos kvinder og mænd."

"Neurokredsløbet ved dufte er meget tæt forbundet med neurokredsløbet til følelsesmæssig behandling," siger undersøgelsens førsteforfatter Julie Walsh-Messinger.

"Så interaktionen mellem de to kan være et vindue til bedre at forstå skizofreni."