Skip to main content

Øjensygdom kan være tegn på Alzheimers

Lider du af øjensygdomme som grøn stær, AMD eller diabetisk retinopati kan det være tegn på Alzheimers og demens.

{snippet start}

Det mener forskere, der har fulgt ældre patienter i fem år efter at have undersøgt dem for flere almindelige øjensygdomme.

Alzheimers sygdom er svært at diagnosticere og behandle, men forskere mener at deres resultater er et lovende nyt screeningsværktøj.

Resultaterne er baseret på en undersøgelse af 3.877 tilfældigt udvalgte patienter, der viste en signifikant sammenhæng mellem Alzheimers og tre degenerative øjensygdomme - aldersrelateret makuladegeneration (AMD), diabetisk retinopati og grøn stær (glaukom).

Forskerne fra University of Washington School of Medicine, Kaiser Permanente Washington Health Institute og UW School of Nursing har netop fået offentliggjort deres resultater i tidsskriftet Alzheimers & Demetia.

"Vi mener ikke, at mennesker med disse øjensygdomme vil få Alzheimers sygdom," siger chefforsker dr. Cecilia Lee, adjunkt i adtalmologi ved UW School of Medicine.

"Hovedbudskabet fra denne undersøgelse er, at øjenlæger bør være mere opmærksomme på risikoen for at personer med disse øjensygdomme udvikler demens og at praktiserende læger, der ser patienter med disse øjensygdomme, bør være mere opmærksomme på at kontrollere for mulig demens eller hukommelsestab."

Deltagerne i undersøgelsen var 65 år og ældre og havde ikke Alzheimers sygdom på tidspunktet for tilmelding. De var en del af en database kaldet Adult Changes in Thought, der blev startet i 1994.

I løbet af femårsperioden blev 792 tilfælde af Alzheimers sygdom diagnosticeret af et udvalg af demenseksperter. Patienter med AMD, diabetisk retinopati eller glaukom havde 40-50 procent større risiko for at udvikle Alzheimers sygdom sammenlignet med lignende mennesker uden disse øjensygdomme. En af de andre almindelige øjensygdomme, grå stær, var ikke en risikofaktor for Alzheimers sygdoms.

"Denne undersøgelse cementerer, at der er mekanistiske ting, vi kan lære af hjernen ved at se på øjet," siger dr. Paul Crane, der er professor i medicin på UW School of Medicine.

Mere end 46 millioner ældre voksne er ramt af demens i hele verden, og 131,5 millioner tilfælde forventes i 2050. Alzheimers sygdom er den mest almindelige form for demens, og opdagelse af risikofaktorer kan føre til tidlig påvisning og forebyggende foranstaltninger.

At det der sker i øjet, kan relateres til der der sker i hjernen tyder på en forlængelse af centralnervesystemet, der kræver flere undersøgelser, mener Lee.

En bedre forståelse af neurodegeneration i øjet, og hjernen kan medføre tidligere diagnose af Alzheimers og hjælpe til udvikling af bedre behandlinger.

Forskerne mener, at flere faktorer tyder på, at de effekter, de har afdækket var specifikke for øjensygdomme og ikke blot aldersrelaterede fænomener.

Eric Larson, der i 1994 startede databasen, siger, at Alzheimers forskere i årevis har fokuseret på amyloidopbygning i hjernevæv, men at det ikke har medført stor gavn for patienterne.

"Denne undersøgelse peger på at der er nye muligheder," siger han.