Skip to main content

Rødvin 3-4 gange om ugen beskytter mod diabetes

Drikker du et par glas rødvin 3-4 gange om ugen har du en markant mindre risiko for at udvikle diabetes.

Det viser en ny dansk undersøgelse fra Syddansk Universitet, hvor forskere med professor Janne Tolstrup i spidsen, har sammenlignet indtag af alkohol med risikoen for at udvikle diabetes på baggrund af den såkaldte KRAM-undersøgelse.

KRAM-undersøgelsen fra 2007-2008 havde deltagelse af over 75.000 indbyggere i 13 kommuner, der blev vedt om at udfylde spørgeskemaer om dere Kost-, Rygning-, Alkohol- og Motionsvaner.

{snippet start}

Tidligere undersøgelser har konsekvent vist, at let til moderat alkoholforbrug er forbundet med en lavere risiko for diabetes sammenlignet med afholdenhed hos mænd og kvinder, mens et stort forbrug er forbundet med en risiko, der er større end eller lig med afholdsfolks.

Imidlertid har de tidligere undersøgelser ikke vist enstemmige resultater i forhold til drikkemønstre og typer af alkohol.

De danske forskere har derfor forsøgt at afgøre hvordan drikkevaner og de forskellige typer alkohol påvirkede diabetesrisikoen

Deltagere i KRAM-undersøgelsen, der allerede havde diabetes blev udelukket, ligesom kvinder, der var gravide eller for nylig født (grundet ændrede drikkevaner).

Forskerne undersøgte deltagernes udvikling frem til 2012, hvilket svarede til en gennemsnitlig opfølgningsperiode på små fem år.

Deltagerne blev delt op i grupper på baggrund af hvor ofte de drak:

  • 0 genstande i hele livet - afholdsfolk
  • 0 genstande efter tidligere at have drukket - nuværende afholdsfolk
  • Højst en dag om ugen
  • 1-2 dage om ugen
  • 3-4 dage om ugen
  • 5-7 dage om ugen

Deltagerne blev også opdelt efter hvor ofte de drak mindst fem genstande ved samme lejlighed:

  • Aldrig
  • Mindre end en gang om ugen
  • En eller flere gange om ugen

Og til sidst blev de også opdelt efter hvor ofte de drak de forskellige typer alkohol (vin, øl, spiritus):

  • Mindre en en genstand om ugen
  • 1-6 genstande om ugen
  • Over 7-13 genstande om ugen
  • over 14 genstande om ugen

Forskerne udregnede på den baggrund deltagernes specifikke drikkevareforbrug og det samlede gennemsnitlige alkohollforbrug.

Deltagerne blev også spurgt, om deres alkoholforbrug var steget, faldet eller forblevet stabilt i løbet af de seneste fem år. Oplysninger om nye diabetestilfælde er hentet fra Danmarks Diabetesregister, der viste at 859 mænd og 887 kvinder i perioden havde udviklet diabetes.

Dataene blev justeret for forskellige andre risiofaktorer: alder, køn, uddannelsesniveau, BMI, rygning, kost, fritidsaktiviteter, nuværende eller tidligere forhøjet blodtryk samt familiehistorie af diabetes.

Resultaterne viste, at mænd, der drak 14 genstande om ugen havde en 43 procent lavere risiko for diabetes i forhold til afholdsfolk, mens kvinder, der drak ni genstande om ugen, havde 58 procent lavere risiko sammenlignet med kvinder, der slet ikke drak.

Det nye i undersøgelsen er dog at indtag af alkohol 3-4 dage om ugen gav den laveste risiko for diabetes - en 27 procent lavere risiko hos mænd og en 32 procent lavere risiko hos kvinder - sammenlignet med perosner, der drikker mindre end en dag om ugen.

Til gengæld var der ingen sammenhæng mellem diabetesrisiko og såkaldt binge-drikkeri, hvor man ved samme lejlighed drikker mindst fem genstande.

Vin viste sig ligesom i tidligere undersøgelser at være forbundet med en lavere risiko for diabetes. Forfatterne antyder, at dette kan skyldes en gavnlig virkning, at polyphenoler i vin på ​​blodsukkeret, hvilket især gælder rødvin. Mænd og kvinder, der indtog syv eller flere glas vin om ugen, havde en 25-30 procent lavere risiko for diabetes sammenlignet med dem, der drak mindre end et glas vin om ugen.

Mænd, der drak 1-6 øl om ugen havde en 21 procent lavere risiko for diabetes sammenlignet med mænd, der drak mindre end en øl om ugen, mens øl ikke var forbundet med diabetesrisiko hos kvinder.

Forskerne fandt ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem gennemsnitlig ugentlig indtag af spiritus og diabetes hos mænd.

Hos kvinder betød 7 eller flere genstande spiritus pr. uge en 83 procent øget risiko for diabetes sammenlignet med kvinder, der drak mindre end en ugentlig genstand.

"Vores resultater tyder på, at alkoholdrikningsfrekvens er forbundet med risikoen for diabetes, og at alkoholforbrug på 3-4 hverdage er forbundet med de laveste risici for diabetes, selv efter at have taget det gennemsnitlige ugentlige alkoholforbrug i betragtning," konkluderer forskerne, der fået undersøgelsen offentliggjort i Diabetologia.