Sådan undgår du alvorlige karsprængninger

 

Karsprængninger er små blå eller røde årer formet som grene, der ofte ses sent i livet på ankler og lægge. Over 50 procent af voksne og især kvinder rammes af karsprængninger.

Selv om de ikke er farlige, kan de små karsprængninger være en lidelse, fordi de skæmmer udseendet og for nogle er det så slemt, at en tur på stranden eller bare at gå i short eller korte kjoler bliver en overvindelse. 

Ifølge den amerikanske Mayo Clinic er årsagerne blandt andet

Arvelighed
Fedme
Hormonelle påvirkninger under graviditet, pubertet og overgangsalder
Brugen af p-piller
Østrogentilskud
Blodpropper

Du kan ikke helt undgå at få karsprængninger, men du kan gøre flere ting for at bremse hvor slemt de udvikler sig.

1. Bevæg dig

Undgå at sidde eller stå op i lange perioder, men hvis dit job kræver at du skal stå op hele dagen, så sørg for at bevæge dig rundt i lokalet. Gå eventuelt en tur i frokostpausen.

2. Skift stilling

Da karsprængninger er forårsaget af dårlig blodgennemstrømning og cirkulation, er det vigtigt at undgå stillinger, der hindrer cirkulationen og indtage stillinger, der støtter den. Undgå at lægge benene over kors hvadenten det er hjemme eller på arbejdet. Ligger benene over kors i lange perioder afbryder det blodgennemstrømningen fra dit hjerte til dine ben, hvilket kan medføre at venevæggene bliver tyndere og betyde flere karsprængninger.

Placer dine fødder på en fodskammel, når du sidder ned. Hvis du synes at du kan tillade dig det, så læg benene op på bordet eller læg dig ned på gulvet, så dine fødder kommer op i en position 15-30 højere end dit hjerte.

Det vil forbedre cirkulation og hjælper med at regulere blodgennemstrømningen i dine årer. Det reducerer også hævede ankler, hvilket også vil reducere risikoen for karsprængninger.

3. Undgå høje hæle og stramt tøj

Undgå højhælede sko, især hvis dit job kræver, at du skal sidde eller stå i lange perioder. Høje hæle øger belastningen på dine ben, og kan begrænse strømmen af blod fra hjertet til dine ben. Undgå også stramt tøj omkring din talje, ben eller lyske. Stramme strømpebukser kan for eksempel hæmme blodgennemstrømningen.

4. Brug støttestrømper

Støttestrømper eller kompressionsstrømper lægger et bestemt tryk på dine ben og sikrer dermed en normal blodgennemstrømning. Stewardesser og andet personale, der står op meget i løbet af en arbejdsdag kan have gavn af dem, men de forebygger også karsprængninger. Støttestrømperne stimulerer dine blodkar og forbedrer cirkulationen, hvilket hindrer at dine ben bliver hævede og ømme og forhindre dårlig cirkulation.

  • 1
  • 2
Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?