Skip to main content

Impotens måske tegn på hjertekar-sygdom

Kun en ud af fire mænd med rejsningsproblemer er i behandling - formentlig fordi de resterende ikke går til lægen med problemet.
 
{module 133}

Rejsningsproblemer kan være tegn på alvorlige sygdomme, men kun 25 procent af mænd med probemet bliver behandlet.

For rigtig mange mænd er det næsten noget af det værste, de kan opleve, at deres præstationsevner svigter under sex. Mange kan blive helt klamme ved tanken, hvilket jo ikke ligefrem hjælper på det kunstneriske indtryk.

De senere år er der kommet flere medicinske og tekniske hjælpemidler til denne situation. Men det har nu vist sig, at langt de fleste mænd, der har rejsningsproblemer, ikke får nogen behandling for det.

Undersøgelsesresultater, som blev præsenteret på et møde i European Association of Urology, viser, at kun omkring hver fjerde mand, som har problemer med bevare en erektion, får medicinsk behandling for problemet.

Undersøgelsen strækker sig over en 12 måneders periode fra 2010 til 2011 og bygger på grundlag af data om ikke færre end 87.6 mio. mænd. Af dem havde 6.2 mio. problemer med rejsning. Det viste sig, at kun 25 pct. af de ramte fik egentlig behandling.

Tegn på hjertekar-problemer

Man regner med, at mellem 15 og 25 pct. af alle mænd på 65 år og 5 pct. af alle mænd på 40 år har problemer med at få eller holde rejsning. Årsagerne kan være blodtryksproblemer, sygdom eller medicinering, ligesom psykologiske tilstande som angst og depression også kan spille ind.

At have rejsningsproblemer kan også i sjældnere tilfælde tyde på en hjertesygdom. Risikoen for at have en hjertesygdom er 2 til 3 gange højere hos mænd med rejsningsproblemer end hos andre. Det er fordi blodårerne i penis er mindre end de blodårer, der er forbundet til hjertet, og det betyder, at hvis der er problemer i årerne, påvirker det dem i penis før dem ved hjertet bliver syge.

Behandling findes i flere former: Som tabletter, som indsprøjtning og som tekniske funktioner.