Skip to main content

Drop kaffen og undgå hedeture

{snippet modul199}
 
{module 187}

Kaffe forværrer risikoen for at du ligger og sveder om natten eller får hedeture i dagtimerne. I hvert fald når det ikke lige er tropesommer.

Det viser en ny undersøgelse fra Mayo Clinic i USA, hvor 2.507 kvinder der mødte op på klinikken i Rochester med problemer i forbindelse med overgangsalderen, besvarede spørgeskemaer om deres livsstil.

Undersøgelsen viste også en sammenhæng mellem koffein og færre problemer med humør, hukommelse og koncentration hos kvinder omkring overgangsalderen, muligvis fordi koffein er kendt for at øge ophidselse, humør og opmærksomhed.

Resultaterne af denne største undersøgelse til dato om koffein og menopausale symptomer er offentliggjort i tidsskriftet Menopaise.

Spørgeskemaerne har givet en samlet vurdering af kvindernes helbred relateret til overgangsalderen baseret på deltagernes personlige vaner og vurderinger af overgangsalderens symptomer og sværhedsgrad.

Rammer 4 ud af 5

Vasomotoriske symptomer (hedeture og nattesved) er de hyppigst rapporterede symptomer på overgangsalderen, og forekommer hos 79 procent af kvinder i perioden omkring overgangsalderen og hos 65 procent af kvinder, der har passeret overgangsalderen. Selv om det længe har været opfattelsen, at koffein forværrer menopausale vasomotoriske symptomer har forskning stillet spørgsmålstegn ved denne antagelse, da koffein har vist sig både positivt og negativt forbundet med hedeture.

"Selv om disse resultater er foreløbige, tyder vores undersøgelse på, at en begrænsning af koffein kan være nyttige for de postmenopausale kvinder, der har generende hedeture og nattesved," siger dr. Stephanie Faubion, der er direktør for Womens Health Clinic på Mayo Clinic i Rochester.

"Overgangsalderen symptomer kan være generende, men der er mange måder at bekæmpe dem på," siger hun og giver blandt andet disse råd:

  • Vær opmærksom på udløsere som krydret mad og varme drikke. 
  • Ud over koffein, begræns så også dit alkohol- og tobaksforbrug. 
  • Bær kjoler i lag, så du kan fjerne et lag, når du er varm. 
  • Prøv meditation, yoga, Tai Chi, akupunktur og massage. 
  • Hold en sund vægt, motioner regelmæssigt og forbliv aktiv. 
  • Tal med din læge om hormonbehandling og ikke-hormonel receptpligtig medicin til at lindre symptomerne.