Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...

Vigtigt at reagere på smerter i underlivet

Vigtigt at reagere på smerter i underlivet

Hvis du har smerter, så bør du reagere. Hellere for tidligt end for sent.

En 45-årig kvinde blev henvist akut p.g.a. voldsomme smerter i højre side af underlivet.

Hun havde født 3 børn og havde helt regelmæssig menstruation. Hendes mand var steriliseret, så hun brugte ikke selv prævention. Hun havde før haft cyster på æggestokkene, som var forsvundet af sig selv.

Nu havde hun haft voldsomme smerter i højre side af underlivet i et par dage. Smerterne var startet ganske pludseligt og kom og gik. Hun havde tidligere fået fjernet sin blindtarm.

Da hun kom ind af døren, så hun svært smerteplaget ud. Hendes urin var blank, og hendes mave fungerede.

Ved den gynækologiske undersøgelse var hun øm i højre side, og jeg kunne føle en udfyldning.

Ved UL-scanning sås en 4-5 cm stor cyste på højre æggestok, og der var en del væske omkring cysten inde i bughulen. Cysten så i og for sig fredelig ud, men sammenholdt med de voldsomme smerter, lignede det mest en cyste, som var snoet en gang rundt om sin egen akse og dermed havde stoppet blodforsyningen til æggestokken.

Jeg sendte hende akut på hospitalet på mistanke om ”torkveret ovariecyste”. Hun blev opereret samme dag, og diagnosen passede. Æggestokken havde dog været uden ilt for længe og var så medtaget, at æggestok og cyste blev fjernet ved en kikkertoperaton. Hun blev udskrevet dagen efter.

Moralen er: Smerter i højre side kan skyldes andet end blindtarmbetændelse.

Skal kolesterol nu have grønt lys?
7 former for underlivskræft, du skal være opmærkso...
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
fredag, 6. december 2024

Captcha Image