Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...
5 minutes reading time (932 words)

Sådan får du hul på to-do-listen

Sådan får du hul på to-do-listen

Der er tre temaer, der går igen, når jeg har kvinder i personlige rådgivningsforløb, og det slog mig atter i går, da én af dem sendte mig en sød mail. Hun var nemlig ikke liiiige kommet så langt med ”lektierne” som hun havde planlagt, og hun foreslog, at vi udskød vores aftale, så jeg ikke skulle spilde min tid på ingenting.

Hun hedder Bente, og én af de opgaver, hun er i gang med, går ud på, at hun skal have lavet et årshjul for sin forretning. Det har hun skullet, siden hun i april var på et forretningsudviklingskursus og kom hjem med en to-do liste af samme kaliber som listen over Don Juans erobringer.

Og hvor begynder man så? Bente kom slet ikke i gang, for det var alt for overvældende med alle de opgaver (selv om de var spændende, og selv om hun i virkeligheden gerne ville i gang), og dermed læner hun sig op af alle os andre, der heller ikke kommer i gang med vores mange projekter: Ganske enkelt fordi der mangler struktur.

Struktur er nødvendig, og mangler den allerede fra begyndelsen, bliver to-do listen aldrig kortere, for vi vil jo gerne det hele. Det samme gjaldt Bente. Hun ville gerne det hele, og derfor kom hun aldrig rigtigt i gang med at få taget hul på listen. Og derfor kontaktede hun mig for at få hjælp. Ved at prioritere de enkelte opgaver fik Bente skabt den nødvendige struktur, og derefter kunne hun plukke to opgaver ud, som hun gik i gang med.

Men nu var hun så alligevel ikke kommet så langt som ønsket, og så er det jo nærliggende at tale dunder og vifte med pegefingeren. Men heldigvis ved jeg, at Bente hverken er doven eller dum. Hun er bare ligesom dig og mig – og mange andre.

Når vi skal i gang med et eller andet projekt, så ser vi målet for os – lad os bare kalde målet for Å – og det er også rigtigt vigtigt at kunne, for en del af vores motivation ligger i, at vi kan se det færdige produkt for os. Men når det drejer sig om at få taget de skridt, der skal bringe os fra vores udgangspunkt (altså A) til Å, nytter det slet ikke at tænke på Å. Det gør opgaven alt for abstrakt, og derfor handler det om, at vi får planlagt, hvordan vi så smertefrit som muligt kommer fra A til B, fra B til C, fra C til D. Og så videre … indtil vi rammer Å.

Det er meget individuelt, hvor stort spændet fra ét bogstav til et andet er (altså hvor meget vi mentalt kan gabe over), og da Bentes mail landede i min indbakke var jeg klar over, at vi blev nødt til at gøre spændet i den aktuelle opgave lidt mindre. Så i stedet for at holde fast i, at hun bare skulle se at få gjort som vi havde aftalt: Altså at hun skulle overføre emnerne fra de hvide kladdesedler til farvede kategorisedler og sætte dem op på sit årshjul, gav jeg hende en ny opgave: Klip det indkøbte papir ud i forskellige former, f.eks. røde hjerter, grønne cirkler, blå trekanter. Ikke andet.

Når vi går i stå, er det fordi opgaverne (uanset at vi måske synes, at vi har skåret dem ud i tilpas små bidder) alligevel er for uoverskuelige. Så er der kun ét at gøre: At skære dem ud i endnu mindre stykker. Gør vi ikke det, går vi i stå. Ofte ved at kaste os over den uudtømmelige kilde af overspringshandlinger.

Less is more

Så to af de tre tilbagevendende temaer, jeg omtalte i begyndelsen, handler altså om at skabe struktur og sørge for, at de skridt, vi skal tage, er tilpas små. Less is more (mindre er mere) – i hvert fald når det drejer sig om at nå slutresultatet).

Det sidste af de tre emner handler om realisme, og hvor stor en lettelse, der kan være i at være realistisk fandt Tanja ud af, da hun i foråret var igennem et personligt rådgivningsforløb. Tanja kørte med klatten i forhold til de opgaver, hun gerne ville arbejde med, men der var én opgave, der blev ved med at drille – uanset hvor mikroskopiske bidder, hun fik skåret ud. Og lettelsen kunne høres hele vejen gennem cyberspace, da hun i vores sidste session sammen sagde: ”Jeg har fundet ud af, at oprydningen i det skur slet ikke er mit projekt. Det er min mor og min kæreste, der presser på, men jeg er faktisk ligeglad. Jeg har slet ikke lyst til at rydde op i det skur”.

Den slags projekter og opgaver kan vi alle støde på, og når vi igen og igen oplever, at vi ingen vegne kommer trods både struktur og småbidder, bliver vi nødt til at være hudløst ærlige og finde ud af, om vi er i gang med et projekt, der i virkeligheden slet ikke er forankret i os selv. For det er knaldhårdt at skulle finde den nødvendige motivation i opgaver, der er baseret på andres ønsker snarere end på vores egne ønsker, og i langt de fleste tilfælde vil lige netop den slags projekter være spild af både tid og liv.

Når dine mål, projekter og opgaver er motiveret af personlige ønsker, bliver det meget lettere for dig at finde energien og gejsten til at komme i gang med ”arbejdet”. Så behøver du ikke blive ved med at løbe panden mod muren, fordi du forsøger at opnå noget, der i virkeligheden handler mere om andre end om dig.

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Sygdom i hypofysen kan give knogleskørhed
Grin højt og inderligt og bliv lykkelig

Related Posts

 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
torsdag, 28. marts 2024

Captcha Image