Voksne Bloggere
Find dig ikke i svimmelhed
Det er aldrig behageligt at være svimmel, men i de fleste tilfælde skyldes det øresten, som er forholdsvist let af behandle. Flere kvinder end mænd får øresten.
Forleden kom en yngre kvinde op til mig om morgenen i akutiden. Hun var om natten vågnet med stærk svimmelhed, som blev voldsomt forværret, når hun bevægede hovedet. Svimmelheden kom i anfald og varede omkring tyve sekunder af gangen.
Hver gang, hun bevægede sig, kom der et nyt anfald, hvor hele soveværelset kørte rundt for hen-de. Hun fortalte, at hun følte det som om, hun havde drukket en flaske vodka, hvilket hun bestemt ikke havde, da hun har mindre børn og stort set aldrig rører alkohol. Hun havde kastet op talrige gange og var elendig.
Hun sad ligbleg i en stol i venteværelset og kunne ikke gå uden at vælte ind i ting, så jeg måtte give hende en støttende arm ind i mit konsultationslokale. Ved min undersøgelse fik jeg stærk mistan-ke om, at hun havde en øresten i det ene, indre øre. Jeg ville normalt have ringet til den lokale ørelæge og skaffet en tid samme dag, men da hendes reaktion ved undersøgelse af hjernen ikke var helt normal, valgte jeg at indlægge hende på neurologisk afdeling, hvor hun akut fik scannet hjernen.
Den var heldigvis helt normal. Hun kunne derefter ses af en ørelæge, som v.h.a nogle helt særlige manøvrer med hendes hoved kunne få sat den løse øresten på plads. Hun blev udskrevet dagen efter og blev behandlet af den lokale ørelæge et par gange gennem de næste par uger, før hendes svimmelhed helt var forsvundet.
Flere årsager til svimmelhed
Akut opstået stærk svimmelhed skyldes ofte lidelse i det indre øre, hvor vores balanceorgan sid-der. Blandt andet kan man få disse kortvarige, voldsomme svimmelhedsanfald, hvor rummet kører rundt, når hovedet bevæges. Det, er man ret sikker på skyldes, at en krystal (øresten) i det indre øre har revet sig løs, Hver gang man bevæger sit hoved, bevæger krystallen sig, og det fremkalder svimmelheden. Ørelæger vil ved særlige bevægelser af hovedet som regel kunne sætte krystallen på plads igen. For det meste vil det kræve, at behandlingen gentages nogle gange med nogle da-ges mellemrum.
Øresten er den hyppigste årsag til svimmelhed og rammer flere kvinder end mænd. Men svimmel-hed kan også skyldes andre tilstande i øret, eksempelvis det, der populært betegnes som "virus på balancenerven."
Det er ofte en mere langvarig tilstand, der er sværere at behandle, men som normalt går over af sig selv. Der findes dog mange forskellige årsager til svimmelhed, og akut opstået svimmelhed kan i den mere alvorlige boldgade f.eks. skyldes en blodprop i hjernen. Ofte vil svimmelheden i de til-fælde have en lidt anden karakter og være ledsaget af nogle andre symptomer. Det kan dog være svært at vurdere over en telefon, hvorfor man som læge som regel har brug for at se patienten med pludseligt opstået svimmelhed.
When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.
Comments 1
Jeg vil hermed gøre opmærksom på, at House of Hearing har stor viden om håndtering af bl.a. løse krystaller og andre indre-øre-betingede lidelser, fx Menières sygdom. House of Hearing tilbyder gratis, tværfaglig professionel rådgivning og ledes af psykolog Anne-Mette Mohr. Tjek gerne vores hjemmeside: http://www.houseofhearing.dk