Skip to main content
Hvordan kan hun have flere venner end mig. Der er ingen grund til at blive sur over at andre har flere venner eller flere følgere end dig selv. Det er din egen skyld.

Derfor har dine Facebook-venner flere venner

Synes du altid at alle dine venner på sociale medier som twitter og Facebook har flere følgere eller venner end dig selv, så er der en god forklaring.

{snippet start}

Den hierarkiske struktur på de sociale medier betyder nemlig, at du meget oftere følger og får opdateringer fra personer med mange følgere. Der er derfor formentlig også nogle af dine venner/følgere, som misunder dig alle dine venner.

Det pointerer Naghmeh Momeni Taramsari, der i øjeblikket arbejder på sin PhD i Electrical and Computer Engineering ved McGill University, Canada.

Ifølge hendes undersøgelse, som blev offentliggjort tidligere på foråret i tidsskriftet PLoS ONE, medfører den hierarkiske karakter, at folk oftest følger andre opad eller på tværs og ikke nedad.

"De fleste mennesker har en tendens til at tro, at de er bedre end deres venner, når det kommer til intelligens, hukommelse, popularitet, og andre personlige karaktertræk," siger Taramsari.

"En nylig undersøgelse fra andre forskere viser dog, at denne opfattelse er falsk, i det mindste i forbindelse med online sociale netværk. I virkeligheden har vores venner flere venner, end vi har - i gennemsnit. Desuden er vores venner mere aktive (med opdateringer), og er mere indflydelsesrige (deres opdateringer blver set og delt oftere). Dette er kendt som det Generelle Venskabs Paradoks. "

Derfor satte forskerne fra McGill sig for at finde ud af, i hvilket omfang venskabs paradokset fungerer på Twitter, og hvordan det afspejles i netværkets struktur (altså hvem, der følger hvem).

Resultaterne viste, at næsten alle brugere (op til 90 procent af os) genkender venskabsparadokset - selv personer med et forholdsvist højt aktivitetsniveau og indflydelse.

Det er fordi folk på ethvert niveau af aktivitet og indflydelse har tendens til at følge andre, der er mere aktive og indflydelsesrige end dem selv, forklarer professor Michael Rabbat, der underviser ved McGill 's Institut for Electrical and Computer Engineering og er undersøgelsens hovedforfatter.

"Sociale netværk omfatter ikke blot et par ultra-populære mennesker med millioner af tilhængere, der følges af masserne, og som selv kun følger et par andre," siger Rabbat.

"Snarere er Twitter hierarkisk i denne forstand: dem, der har millioner af forbindelser følger for det meste andre med millioner af følgere. Personer med tusindvis af forbindelser følger for det meste andre med tusinder eller millioner af forbindelser. Dem med kun et par forbindelser følger andre med få, tusinder eller millioner af forbindelser. Tilsyneladende er det bare den måde, vi er forbundne."

I sidste ende er det fordi vi, selv online, alle ønsker at være venner med de populære børn.