Skip to main content

Fire tips til at holde styr på din medicin

{snippet modul199}
 
{module 187}

Uanset om du er i 50´erne eller 90´erne, så bør du være forsigtig, uanset om du tager receptpligtig- eller håndkøbsmedicin.  For jo ældre du bliver, desto mere sandsynligt er det, at du tager mere medicin, som kan øge risikoen for skadelige lægemiddelinteraktioner.

Alderen og kroppens ændringer kan også påvirke den måde, lægemidler absorberes på, hvilket fører til potentielle komplikationer. For eksempel kan det være, at din lever og nyrer ikke fungerer så godt, og det påvirker, hvordan et lægemiddel nedbrydes og efterlades i din krop. Ændringer i dit fordøjelsessystem kan også påvirke, hvor hurtigt medicinen kommer ud i blodbanen.

"Der er ingen tvivl om, at vi får nogle fysiologiske ændringer med alderen,” siger Sandra  Kweder, der er vicedirektør for det amerikanske Food and Drug Administrations (FDA) kontor for nye lægemidler.

Tag din medicin som foreskrevet

Tag din medicin regelmæssigt og hold dig til de anvisninger, du har fået. Spring ikke doser over eller hold op med at tage medicin uden først at rådføre dig med din læge. Det gælder også, hvis du føler dig bedre, eller hvis du tror, at medicinen ikke virker.

"Medicin kan ikke fungere, medmindre du tager den," siger Kweder. "For eksempel kan medicin, der tages for kroniske sygdomme som forhøjet blodtryk og diabetes typisk kun virke, når de tages regelmæssigt og som anvist. Du er nødt til at tage dem til stadighed for at bevare kontrollen over din tilstand."

”Dosering af medicin er baseret på kliniske forsøg, og derfor bør man ikke selv dosere. Hvis du har generende bivirkninger eller har andre spørgsmål, så tal med din læge.

Lav en medicinliste

Skriv ned, hvad du tager og hold listen på dig. Overvej at give en kopi til en ven eller nær pårørende, som du stoler på, fordi det kan være vigtigt i tilfælde af en nødsituation, og når du er på farten.

Skriv lægemidlets mærke, hvis det er relevant, og også dets navn. Skriv også ned, hvor ofte og hvilken dosis du tager. (For eksempel, en pille dagligt, 300 mg.)

Vær opmærksom på potentielle interaktioner

Jo ældre du bliver, desto større er risikoen for lægemiddelinteraktioner.

Interaktioner kan forekomme, når:

  • Et lægemiddel påvirker, hvordan et andet lægemiddel virker
  • Du er i en medicinsk tilstand, hvor et bestemt stof kan være potentielt skadeligt
  • En fødevare eller ikke-alkoholisk drik reagerer med et lægemiddel
  • Et lægemiddel interagerer med en alkoholisk drik.

Sæt dig ind i, hvilke interaktioner der er mulige. Du kan gøre det ved omhyggeligt at læse indlægssedlerne og tale med apotekspersonalet. For eksempel bør nitroglycerin, som gives for angina (brystsmerter relateret til hjertesygdomme) ikke tages sammen med medicin for erektil dysfunktion, fordi det kan give alvorlige interaktioner. Nogle lægemidler bør ikke tages sammen med alkohol, fordi de kan medføre tab af koordination og hukommelse.

Medicingennemgang

Planlæg mindst én årlig gennemgang af din medicin med din læge, så du ved, hvilke medikamenter der stadig er nødvendige, og hvilke du evt. kan holde op med at tage.

Denne gennemgang kan hjælpe dig med at undgå interaktioner og mindske omkostningerne.

"Som samfund er vi blevet afhængige af lægemidler, der kan hjælpe os med at nå en længere og højere livskvalitet. Medicin er en god ting, men vi skal udvise respekt, for lægemidler er en alvorlig sag. For at få mest ud af den, skal du tage medicin med stor omhu og efter forskrifterne,” siger Kweder.