Skip to main content

Brug mindre salt og mindsk risikoen for hjertedød

{snippet modul199}
 
{module 187}

Hvis du sparer på saltet, er der stor sandsynlighed for, at du kan mindske din risiko for hjertesygdom og slagtilfælde. 

Et fald i saltforbrug har sandsynligvis spillet en stor rolle for et markant fald i antallet af dødsfald relateret til hjertesygdomme og slagtilfælde, viser en ny undersøgelse.

I Storbritannien har man de senere år sat fokus på folks anvendelse af salt i maden, og det har resulteret i, at englænderne har mindsket deres saltforbrug med 15 pct. fra 2003 til 2011. Samtidig er antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme faldet med 40 pct. og dødsfald som følge af slagtilfælde med 42 pct. i samme periode.

Trods de gode resultater mener forskerne, at saltforbruget stadig er for højt, fordi det øger blodtrykket og er dermed en stor risikofaktor for hjertesygdomme og slagtilfælde, skriver tidsskriftet BMJ Open.

{module 230}

Wolfson Institut for Sygdomsforebyggelse i London analyserede data fra tusindvis af mennesker fra 2003 til 2011. I løbet af perioden faldt det de gennemsnitlige kolesterol- og blodtryksniveauer, og forbruget af frugt og grøntsager steg, og antallet af rygere faldt. I.flg. forskerne var det ikke mindst et fald i saltforbruget på 15 pct., der havde den største effekt.

Den store synder

"Reduktionen i saltindtaget er sandsynligvis en vigtig bidragyder til englændernes fald i blodtrykket mellem 2003 og2011 og har dermed spillet en vigtig rolle for reduktionen af slagtilfælde og iskæmisk hjertesygdom og dødelighed i denne periode," skriver forskerne.

De bemærkede dog, at 70 pct. af de voksne stadig indtager mere end den anbefalede daglige maksimum mængde salt, og at 80 pct. af saltindtaget kommer fra forarbejdede fødevarer.

I undersøgelsen tog forskerne ikke højde for deltagernes fysiske aktivitet, der også kan være en anden mulig faktor for faldet i hjertesygdomme.