Skip to main content

Smertepiller forværrer og forlænger smerter

Opioider som morfin reducerer smerter på kort sigt, men øger dem ligefrem efter kort tid.

{snippet start}

Det er den overraskende konklusion på en ny undersøgelse fra University of Colorado Boulder, der kan få vidtrækkende konsekvenser for mennesker.

Undersøgelsen viste, at blot et par dage på morfinbehandling medførte kroniske smerter, der stod på i flere måneder ved at øge frigivelsen af smertesignaler fra bestemte immunceller i rygraden.

Resultaterne tyder på, at de seneste års stigende forbrug af smertemidler kan bidrage til kroniske smerter, siger forskerne anført af forskningsadjunkt Peter Grace og professor Linda Watkins, som har fået undersøgelsen offentliggjort i Proceedings of National Academy of Sciences.

"Behandlingen viser sig at bidrage til problemet. For første gang har vi vist, at selv en kort udsættelse for opioider kan have langsigtede negative virkninger på smerte," siger Grace.

Undersøgelsen viste, at en perifer nerveskade hos rotter sender en besked fra debeskadigede nerveceller til rygmarvens immunceller, kaldet gliaceller, der normalt fungerer som "kroppens rengøringsassistenter", som udrydder uønsket snavs og mikroorganismer. De første smertesignaler sætter gliacellerne i alarmberedskab, som gør dem klar til yderligere indsats.

Efter at skaden var blevet behandlet med opioider i blot fem dage gik gliacellerne i overgear, hvilket udløste en kaskade af handlinger, herunder inflammation i rygmarven.

De indledende smertesignaler til rygmarven og den efterfølgende morfin-behandling er en dobbeltproces, som Watkins sammenlignede med at give en lussing.

"Du kan nå at give det første slag, men ikke det andet," siger hun.

"Dette dobbeltslag får gliaceller til at eksplodere, hvilket får smerteneuroner til at gå amok."

Forskerne opdagede, at smertesignaler fra en perifer skade kombineret med efterfølgende morfinbehandling tilsammen medførte en kaskade af glialcelle signalering. Denne kaskade frembringer et cellesignal fra et protein kaldet interleukin-1 beta (IL-1b), der øger aktiviteten af smerte-responsive nerveceller i rygmarven og hjernen. Det kan medføre at smerten bliver ved i flere måneder.

"Konsekvenserne for mennesker, der tager opioider som morfin, oxycodon og metadon er stor, da denne kortsigtede beslutning kan have langsigtede, ødelæggende konsekvenser ved at forværre smerten og gøre den længerevarende," siger Watkins.

"Dette er en meget grim side ved opioider som ikke tidligere er blevet anerkendt."

{module also smerter}

På den positive side, har forskerne fundet måder at blokere specifikke receptorer på gliaceller, der genkender opioider. Dette kan gøre det muligt for nogle former for smertelindring og forebyggelse af kronisk smerte.