Skip to main content

Sådan spotter du hudkræft i tide

{snippet modul199}
 
{module 187}

Hvert år får hen ved 12.000 danskere hudkræft. Men hvis man kommer til lægen i tide, vil sygdommen ofte kunne behandles.

Stadig flere danskere får hudkræft, der er især skyldes ultraviolet stråling fra solen og fra solarier. Ultraviolet stråling kan også medføre udvikling af skællende røde pletter på huden, som kan udvikle sig til hudkræft.  

Det er især mennesker med svækket immunsystem, f.eks. patienter som er organtransplanterede, der har en øget forekomst af hudkræft.

Det er vigtigt at skelne almindelig hudkræft fra modermærkekræft (malignt melanom). Modermærkekræft forekommer også hyppigt i huden, men er en helt anden og mere alvorlig kræfttype.

Selv om en stor del af hudkræften kan behandles, hvis den bliver opdaget i tide, så er der mange, der ikke er klar over, hvad de skal kigge efter. Derfor har det amerikanske Academy of Dermatology udarbejdet følgende advarselstegn, man skal være opmærksom på.

Hold øje med:

  • Asymmetri – hvis den ene halvdel af din skønhedsplet ikke svarer til den anden halvdel.
  • Grænsefladen – hvis kanterne på dit mærke er hakkede eller ser lasede ud
  • Farven – vær opmærksom på, om farven på dit mærke varierer fra det ene område til et andet
  • Diameter – melanomer er normalt større end 6 mm, hvilket svarer nogenlunde til et viskelæder
  • Ændringer – hvis et modermærke eller hudlæsion ser anderledes ud end de øvrige, du måtte have, så hold øje med, om det ændrer sig i størrelse, form eller farve.

Selv om hudkræft er mere almindeligt hos mennesker med lys hud, så er alle, der får for meget sol i risikogruppen for at få det. Så hold øje med dig selv, og søg læge, hvis du er i tvivl.